Et teknisk SEO-audit er en gennemgang af alt det, der afgør, om Google kan crawle, indeksere og forstå jeres sider: crawl-budget, kanoniske URL'er, facetteret navigation, paginering, redirects, hreflang, strukturerede data, intern linkning, duplikeret indhold og Core Web Vitals. Det findes, fordi indhold og links ikke virker på sider, Google ikke kan nå eller vælger at ignorere. På webshops er det her, de fleste taber: tusindvis af filtersider, der æder crawl-budget, og kategorier, der aldrig findes.
Vi crawler sitet med Screaming Frog, sammenholder med Search Console (dækning, crawl-statistik, Core Web Vitals), serverlogs hvor det er muligt, og PageSpeed Insights. Fund vurderes efter effekt på indeksering og placeringer og skrives som opgaver, jeres udviklere kan handle på, med eksempel-URL, forventet effekt og prioritet. Vi kender PrestaShop, Shopify, Magento og headless-opsætninger og ved, hvilke fejl de hver især producerer.
I står med en prioriteret fejlliste i tre niveauer (haster, giver mest, kan vente), en Core Web Vitals-status pr. sidetype, en oversigt over indekserede og udelukkede sider og en opfølgning efter rettelserne, hvor vi verificerer, at de virker. Vi udfører rettelserne, hvis I ønsker det.