Et designsprint samler beslutningstagere og designere en uge og ender med en prototype, der er testet på rigtige brugere. Det er den hurtigste vej til at afklare en idé. Ydelsen findes, fordi mange beslutninger om nye funktioner, nye shops eller nye produkter trækker ud i måneder af møder, og fordi det er dyrt at finde ud af efter seks måneders udvikling, at kunderne ikke vil have det.
Vi bruger sprint-formatet fra Google Ventures tilpasset ehandel: mandag kortlægges problemet og målet, tirsdag skitserer alle løsninger individuelt, onsdag besluttes én retning, torsdag bygger vi en prototype i Figma, og fredag testes den på fem kunder. Vi forbereder med jeres data fra GA4, kundeservice og salg, faciliterer alle dage og bygger prototypen selv. Udvikler og eventuelt SEO deltager på udvalgte dage.
I står med en testet prototype, optagelser og noter fra fem brugertests, og en rapport med anbefaling: byg, byg om, eller drop. Dertil beslutninger truffet i rummet, som ellers ville tage måneder. Prototypen kan gå direkte videre til UI-design og udvikling, og rapporten kan bruges som grundlag for budget og prioritering internt.