Ordbog · Ecommerce
Varianter
Produktets versioner i størrelse, farve eller materiale. Shopify tillader op til tre muligheder pr. produkt.
Varianter er de konkrete udgaver af et produkt, kunden kan vælge imellem, for eksempel størrelse, farve eller materiale. Hver variant har sit eget lagertal, sin egen pris og sit eget varenummer, mens beskrivelse og billeder deles på produktniveau. I Shopify bygges de af op til tre valgmuligheder, som kombineres, og det samlede antal varianter pr. produkt har en øvre grænse, der afhænger af abonnementet.
For en webshop er det her, strukturen ofte bryder sammen. Tre valgmuligheder rækker ikke, hvis et møbel skal vælges på både stof, farve, ben og mål. Løsningen er enten at skære en dimension væk og lave separate produkter, eller at flytte valget over i en konfigurator. Beslut det, før produktdata indtastes. At lægge et katalog om fra varianter til separate produkter bagefter koster både tid og placeringer i søgeresultatet.
I praksis
Vil I se, hvordan vi arbejder med varianter? Det hører til under Ecommerce.
Relaterede begreber