AI-søgning: sådan bliver jeres webshop nævnt i ChatGPT og Google AI

Når en kunde spørger en assistent om den bedste stol til hjemmekontoret, får hun ét svar og tre til fem kilder. Ikke ti blå links.

Det ændrer konkurrencen. På side ét i Google kan I ligge nummer seks og stadig få klik. I et AI-svar findes der ikke en nummer seks. Enten er I med i det korte udvalg, eller også optræder I slet ikke i den samtale.

Samtidig falder antallet af klik pr. spørgsmål. Kunden får svaret i vinduet og går videre. Det, I får ud af at blive nævnt, er derfor ikke nødvendigvis trafik med det samme. Det er at være det navn, hun skriver ind i søgefeltet bagefter.

Vi behandler det som en kanal med sin egen logik. Ikke som en ekstra linje nederst i SEO-rapporten.

Sprogmodeller henter indhold, der svarer direkte, er struktureret og kan efterprøves. En kategoritekst med tre afsnit salgssnak bliver ikke brugt. En guide, der forklarer forskellen på tre stoletyper, med en tabel og en ærlig anbefaling, bliver.

Det går igen på de sider, vi ser blive hentet frem:

• Svaret står i de første to linjer, ikke til sidst
• Overskrifterne er formuleret som det, kunden faktisk spørger om
• Mål, materialer, tal og forbehold står i lister eller tabeller
• Siden nævner, hvornår produktet ikke er det rigtige valg

Den sidste springer flest over. En model, der skal vælge mellem fem sider, tager sjældent den, der påstår, at alt passer til alle. Forbeholdene er det, der gør resten troværdigt.

Søgeord er korte. Prompts er lange. Det er hele forskellen på de to analyser.

Vi starter med kundeservice og beder om de tyve spørgsmål, de oftest får. Dertil chatlogs, returkommentarer og de mails, der begynder med "jeg er i tvivl om". Så skriver vi spørgsmålene, som en kunde ville stille dem til en assistent: hele sætninger, med sammenligning og forbehold bygget ind. "Hvilken stol kan jeg sidde i otte timer, hvis jeg har ondt i lænden?"

Derefter kører vi dem. Samme formulering, gentaget over tid, og vi noterer, hvem der nævnes, og hvad svaret bygger på.

Det er den hurtigste måde at finde hullerne. Som regel mangler der ikke trafik. Der mangler en side, der besvarer spørgsmålet samlet ét sted.

Vi bygger den slags sider efter samme skabelon.

• Ét spørgsmål pr. side. To spørgsmål bliver til to halve svar
• Et kort svar øverst på tre til fire linjer, som kan stå alene
• Derefter begrundelsen, i den rækkefølge kunden ville spørge videre
• En tabel, hvis noget skal sammenlignes. Tabeller bliver læst godt
• Navn på den, der har skrevet den, og hvad vedkommende ved om emnet
• En dato for seneste gennemgang, som rent faktisk holder

En side, der kan citeres, er en side, et menneske også kan læse højt uden at skulle forklare undervejs.

Det er ikke et nyt format. Det er den gode produktguide, skrevet færdig i stedet for halvt. Skabelonen virker, fordi den tvinger jer til at tage stilling, før teksten bliver skrevet.

Teknikken betyder stadig noget. Bare ikke helt den samme teknik som før.

Siderne skal kunne læses uden at JavaScript køres. Flere af de crawlere, der henter indhold til AI-svar, renderer ikke som en browser. Hvis jeres produkttekst først kommer ind efter et kald, findes den ikke for dem. Det er værd at teste med det samme, fordi det er dyrt at opdage sent.

Struktureret data skal være på plads: produkt, pris, lagerstatus, anmeldelser, spørgsmål og svar, forfatter. Det giver ingen garanti. Det gør det bare billigt for en maskine at forstå, hvad siden handler om.

Og så robots.txt. Tag aktivt stilling til, hvilke AI-crawlere I lukker ind. Vi møder shops, der har lukket alt ude i et generisk regelsæt og bagefter undrer sig over aldrig at blive nævnt.

Modellerne henter ikke kun fra jeres eget domæne. De henter i høj grad fra det, andre skriver om jer.

Testsider, brancheblade, forumtråde, anmeldelser på video, Trustpilot og de lister, der samler de bedste produkter i en kategori. Det er dem, der fylder, når svaret er en sammenligning. Derfor hører digital PR til her, bare med et andet formål end links.

Vores tommelfingerregel: optræder I ikke på nogen af de sider, en assistent ville finde, bliver I heller ikke nævnt i svaret.

Start med de tre til fem kilder, der reelt bliver læst i jeres kategori, og sørg for, at oplysningerne om jer er rigtige. Forældede priser og udgåede varenumre på tredjepartssider bliver citeret lige så villigt som de korrekte.

Målingen er umoden, og det skal siges højt, inden nogen sætter et mål op.

Der er tre ting, vi følger:

Tallene i midten er små hos de fleste shops lige nu. Til gengæld er de forholdsvis rene: folk, der kommer den vej, har allerede fået svar på det indledende spørgsmål og er længere fremme i beslutningen.

Lav en baseline, før I går i gang. Uden den kan I ikke se, om arbejdet virker, og så bliver diskussionen til mavefornemmelser.

Tre fejl går igen hos dem, der går i gang uden en plan.

Den første er at producere mere. Flere tynde sider gør ikke udvalget større, kun rodet. Fem færdige sider slår tyve halve.

Den anden er at skrive til maskinen. Tekst, der er proppet med gentagne spørgsmål og nøgleord, læser dårligt, og de få besøgende, der kommer ind, hopper fra igen. Kilden skal både kunne citeres og holde til et besøg.

Den tredje er at flytte budget fra det, der virker. AI-synlighed lægger sig oven på kanalerne, den erstatter dem ikke. Organisk søgning, nyhedsbreve og annoncering leverer fortsat omsætningen.

Vi plejer at anbefale en lille start: ti prompts, fem sider skrevet ordentligt, en baseline og en gennemgang hvert kvartal.