Hvor lang skal en SEO-tekst være? Det afhænger af sidens rolle

Google skriver det direkte i sine retningslinjer for hjælpsomt indhold. Blandt de spørgsmål, der skal afsløre indhold skrevet til søgemaskiner i stedet for til mennesker, står: Skriver I efter et bestemt ordantal, fordi I har hørt at Google foretrækker et? Svaret står i parentes. Det gør Google ikke.

SEO-startguiden fra Search Central siger det samme mere kontant: længden alene betyder ikke noget for placeringen, og der findes intet magisk mål, hverken minimum eller maksimum. John Mueller fra Google svarede i 2019 på Reddit, da nogen ledte efter et værktøj til at tælle ord hos konkurrenterne: "Word count is not a ranking factor. Save yourself the trouble."

Det skyder to udbredte metoder ned. Den ene er at tælle ord på de ti øverste resultater og lægge ti procent oveni. Den anden er tekstværktøjer, der lyser grønt, når I rammer et bestemt antal ord. Begge måler et biprodukt. Lange sider rangerer tit godt, fordi de svarer på mange spørgsmål, og ordantallet følger med. Kopierer I længden uden at dække de samme spørgsmål, får I fyld.

Fyld koster noget konkret. På en kategoriside skubber det produkterne ned eller ender som en tekstblok, ingen læser. Og når et søgeord gentages for at få teksten op i længde, nærmer I jer det, Googles spampolitikker kalder keyword stuffing: unaturlig gentagelse af ord og vendinger for at påvirke placeringen.

Når vi alligevel sætter et ordinterval på hver side, er det fordi ordantallet er resultatet af to ting, vi godt kan tælle: hvor mange delemner siden skal dække, og hvor mange undersider den skal linke videre til.

En smal mærkeside skal svare på få ting: hvad mærket er kendt for, hvilke serier I fører, og hvem de passer til. En bred hovedkategori som havemøbler skal dække materialer, størrelser, vedligehold, opbevaring om vinteren og prisniveauer, og den skal sende folk videre til ti eller tyve underkategorier med en sætning om hver. Det fylder mere, uanset hvor stramt man skriver.

Intervallet er derfor et budget og en kontrol. Står en underkategoritekst på 400 ord, mangler der typisk delemner eller links. Står den på 2.000, er der enten emner, der hører hjemme på en anden URL, eller gentagelser. I begge tilfælde er det et signal om at kigge på briefen igen. Det er ikke en grund til at skrive mere eller strege ud på må og få.

Intervallerne er ikke et krav fra Google. De er vores erfaring med, hvad det plejer at kræve at dække emnet på hver sidetype, og briefen for den konkrete side går altid forud.

Sådan ser reglerne ud hos os.

Søjlerne herunder viser intervallerne for de tre kategorityper, målt på den nedre grænse.

To ting er værd at bemærke. Blogindlæg har ikke et fast ordinterval, fordi et blogindlæg svarer på ét spørgsmål, og spørgsmålene er meget forskellige i omfang. Og linkantallet vokser hurtigere end ordantallet fra underkategori til hovedkategori. Det følger kategoritræet, og det kommer vi til nedenfor.

Delemnerne afgør længden, så det er her, arbejdet ligger. Vi bruger fire kilder pr. URL og skriver resultatet ind i briefen med én linje pr. delemne.

1. Resultatsiden. Slå hovedsøgeordet op i et privat vindue med dansk placering, og notér hvilke sidetyper der ligger i top ti. Ligger der kategorisider fra webshops, skal det være en kategoritekst. Ligger der guides og tests, hjælper ingen tekstlængde på en kategoriside.
2. Folk spørger også. Klik spørgsmålene op, så Google folder flere ud, og saml 10-20 stykker. Gruppér dem bagefter. Tre spørgsmål om at rengøre teaktræ er ét delemne og ikke tre.
3. Konkurrenternes overskrifter. Træk H2- og H3-overskrifterne fra de tre til fem kategorisider, der rangerer bedst. Det, der går igen hos flere, er det, brugerne forventer at få svar på. Det, kun én har, er en mulighed for at skille sig ud.
4. Søgetermer I allerede får. Search Console på den eksisterende URL viser de forespørgsler, siden har visninger på. Varianter med mange visninger og dårlig placering er delemner, siden næsten dækker. Kører I Google Ads, viser søgetermrapporten de samme varianter med konverteringer på.

Til sidst sorterer vi. Et delemne kommer med, hvis det hjælper nogen med at vælge mellem produkterne på siden. Ellers hører det til på en anden URL, eller det skal ud. Et afsnit om materialets historie er det klassiske eksempel: 200 ord, der ikke hjælper nogen med at vælge.

Hvordan søgeordene bliver samlet i klynger og fordelt på sidetyper i første omgang, har vi beskrevet i artiklen om en søgeordsanalyse der holder.

Når listen er færdig, regner vi baglæns. Hos os bruger et delemne på en kategoriside typisk 80-150 ord: en kort konklusion først, de to eller tre forhold der afgør valget, og et link videre. Oveni kommer en indledning og en sætning pr. underkategori, der linkes til.

Regnestykket er et overslag og ikke en formel, men det rammer intervallerne. Lander jeres overslag langt fra intervallet, er det delemnelisten, I skal kigge på, og ikke teksten. Fem delemner på en bred hovedkategori betyder som regel, at analysen er for tynd. Tyve delemner på en underkategori betyder som regel, at noget af det skal over på en guide.

Googles vejledning om struktur på webshops siger, at man skal linke fra menuen til kategorierne, fra kategorierne til underkategorierne og fra underkategorierne til produkterne. Den siger også, at jo flere interne links en side har, desto vigtigere ser den ud i forhold til sitets andre sider.

Menuen og produktgriddet klarer det meste af den struktur. Linkene i teksten skal gøre noget, menuen ikke kan: give en beskrivende tekst og en sammenhæng, så både læseren og Google forstår, hvorfor siden linkes til. Derfor hænger antallet sammen med, hvor mange grene der er under og ved siden af siden.

• Bred hovedkategori: ét link til hver underkategori, der er værd at nævne, plus de vigtigste mærker og en eller to guides. Med tolv underkategorier er I hurtigt på 15-20. Maks. to links til samme URL, og det andet skal have en anden anchor-tekst og stå i en anden sammenhæng.
• Underkategori med 40-100 varer: op til forælderen, sidelæns til to-fire søskende, ned til mærker eller filtrerede sider med egen indekserbar URL og ud til en guide. Det giver 8-15.
• Blogindlæg: 3-7 links og kun ét pr. URL. Blogindlægget skal sende læseren videre til den kategori, det handler om, og ikke ligne et sitemap.

Har en hovedkategori kun fire underkategorier, er det ikke et argument for at finde elleve links mere. Så er siden smallere, end intervallet forudsætter, og teksten skal være kortere.

Link kun til den kanoniske URL. En filterkombination med noindex eller canonical til en anden side er et link til en side, Google ikke skal rangere.

Kategoritræet er en beslutning, der skal ligge fast, før teksten skrives. Det arbejde gennemgår vi under kategoristruktur og navigation.

Googles vejledning om links beder om anchor-tekst, der er beskrivende, rimeligt kort og relevant for den side, der linkes til, og den advarer mod at proppe søgeord ind. Det giver tre regler hos os.

• Anchoren beskriver målsiden, så den giver mening læst alene. Se her og læs mere er ude.
• Brug ikke det samme eksakte søgeord i alle links til samme side. Bland det eksakte navn med varianter og beskrivende formuleringer.
• Spred linkene. Står der fem links i ét afsnit, er det en menu, der er sat op som brødtekst.

Vil I have begrebet forklaret kort, står det i ordbogen under anchor-tekst.

En kategoriside er først og fremmest en liste over produkter. Den besøgende kommer for at se varer, og alt over griddet skubber varerne ned. Sådan placerer vi teksten.

• Over griddet: H1 og en til tre linjer, der bekræfter, at man er landet rigtigt, og som nævner det vigtigste valg. På mobil skal første række produkter være synlig uden at scrolle.
• Under griddet: selve teksten med en H2 pr. delemne, links til underkategorier og guides og eventuelt en FAQ.
• Hvis ét valg ændrer, hvilke produkter man skal se på, fx størrelse eller rumtype, kan en lille række genveje til filtrerede sider stå over griddet. Det er navigation og tæller ikke som brødtekst.

Harmonikaer og en læs mere-knap er fine på mobil på én betingelse: teksten skal ligge i HTML'en, når siden indlæses. Googles vejledning om lazy-loading siger, at Google Search ikke interagerer med siden. Tekst, der først hentes, når nogen klikker, findes ikke for Google. Tjek det med URL-inspektion i Search Console, eller søg efter en sætning fra den sammenklappede del i kildekoden.

Teksten skal kun stå på side 1 af pagineringen. Står den også på side 2, 3 og 4, har I den samme tekst på flere URL'er, og siderne konkurrerer om de samme søgninger.

Den konflikt, vi oftest finder, er en kategoriside og et blogindlæg, der begge forsøger at rangere på det samme. Typisk havestole og en guide om at vælge havestole. Google viser som regel kun én af dem, og hvilken skifter.

I kan se det i Search Console. Filtrér på forespørgslen, og åbn fanen Sider. Får to URL'er visninger på samme forespørgsel, og skifter de plads over tid, har I en konflikt.

Fordelingen afgøres af, hvad resultatsiden viser:

Kategoriens FAQ må ikke være en kort udgave af blogindlægget. Har et delemne sin egen artikel, får kategorien to eller tre sætninger og et link. Blogindlægget linker til kategorien én gang med kategoriens navn som anchor.

Er skaden sket, og to sider dækker det samme, slår vi dem sammen og redirecter den svageste til den stærkeste. Det tager som regel kortere tid end at skrive en tredje side.

Til SEO-fokussider laver vi et brief pr. URL, før der bliver skrevet noget. Og kunden leverer produktspecifik viden og billeder, før teksten skrives.

Grunden er, at det meste af det, der gør en kategoritekst bedre end konkurrenternes, er ting en tekstforfatter ikke kan vide: hvilke modeller der kommer retur, hvad kundeservice svarer på igen og igen, hvilke mål der passer sammen. Uden den viden bliver teksten en omskrivning af det, der allerede rangerer. Det er netop det, Googles retningslinjer spørger til: opsummerer I mest, hvad andre har skrevet, uden at lægge noget til?

Briefen tager typisk længere tid at lave end at skrive teksten ud fra den. Det er sådan det skal være, for det er i briefen, de fleste fejl bliver fanget. Vil I have os til at lave hele forløbet, ligger det under produkt- og kategoritekster.

Intervallerne er udgangspunkter, og der er situationer, hvor vi bevidst går under dem.

• Resultatsiden er domineret af sider med næsten ingen tekst. Så er det sortiment, filtre og pris, der afgør placeringen, og tekst under griddet ændrer intet. Skriv det nødvendige, og brug tiden på produktdata.
• Søgningen er meget specifik, fx et modelnummer eller et mærke plus en produkttype. Brugeren vil se varen.
• Kategorien har få produkter. En kategori med otte varer kan ikke bære 1.200 ord, uden at teksten bliver længere end listen.
• Delemnerne er allerede dækket af guides. Så linker kategorien i stedet for at gentage.
• Der er ingen faglig viden at skrive ud fra. Hellere 300 ord, der er rigtige, end 1.000 ord gætværk.

Det modsatte gælder også. Ligger en side på plads 8-15 med en tynd tekst, og svarer siderne over den på spørgsmål, den ikke selv svarer på, skal de spørgsmål dækkes. Så bliver teksten længere, og det er en følge af dækningen.

1. Passer sidetypen til det, resultatsiden viser?
2. Er hvert delemne fra briefen dækket, og er intet delemne også dækket af en anden URL?
3. Ligger ordantallet inden for intervallet, og hvis ikke, står forklaringen så i briefen?
4. Passer linkantallet til antallet af underkategorier, med maks. to links til samme URL på kategorier og ét på blog?
5. Varierer anchor-teksterne, og giver de mening læst alene?
6. Linker alle links til kanoniske, indekserbare URL'er?
7. Er første række produkter synlig på mobil uden at scrolle?
8. Ligger hele teksten i HTML'en, når siden indlæses?
9. Står teksten kun på side 1 af pagineringen?
10. Har kunden godkendt de faglige oplysninger?

Vil I have jeres kategorier gennemgået efter den her liste, er det en del af vores arbejde med SEO til webshops.

• Google Search Central: Creating helpful, reliable, people-first content
• Google Search Central: SEO Starter Guide
• Google Search Central: SEO Link Best Practices for Google
• Google Search Central: Ecommerce Website Navigation Structure
• Google Search Central: Fix Lazy-Loaded Website Content
• Google Search Central: Spam Policies for Google Web Search
• Search Engine Roundtable: Google Says Word Count Is Not A Ranking Factor

Googles sider er tjekket 1. oktober 2026. Intervallerne og regnestykkerne i artiklen er Bullmades egne arbejdsregler og ikke noget, Google har fastsat.