Tilgængelighedskravene til en webshop, og hvad de koster

EU's tilgængelighedsdirektiv blev til dansk lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, og kravene har været gældende siden 28. juni 2025.

For en webshop betyder det at siden skal kunne bruges af mennesker med nedsat syn, hørelse, bevægelse eller kognition. Standarden er EN 301 549, som i praksis peger på WCAG 2.1 niveau AA.

Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn, og sanktionerne er påbud, forbud og bødestraf. Det er værd at bemærke at tilsynet også kan gå i gang på baggrund af en klage fra en bruger, så I behøver ikke være en stor kendt butik for at blive kigget efter.

Min erfaring er at de fleste webshopejere tror de ligger værre end de gør på det tekniske, og bedre end de gør på checkout. Det vender tilbage længere nede.

To ting afgør det.

Det første er om I sælger til forbrugere. B2C-webshops er omfattet, mens rene B2B-tjenester ikke er. Sælger I begge dele fra samme shop, skal I regne med at være omfattet.

Det andet er størrelsen. Mikrovirksomheder er undtaget fra kravene til tjenester, og grænsen er under 10 ansatte og samtidig en årlig omsætning eller balance under 2 millioner euro. Det er en smal undtagelse, og de fleste danske webshops med et hold bag sig falder uden for den.

Er I i tvivl, så regn med at I er omfattet. Arbejdet skal laves alligevel, fordi det i praksis også er konverteringsarbejde, og den betragtning kommer jeg tilbage til.

WCAG fylder mange sider, men kravene falder i fire grupper, og de kan forklares på almindeligt dansk.

Det skal kunne opfattes. Billeder har alternativ tekst, video har undertekster, og der er kontrast nok mellem tekst og baggrund til at man kan læse den i sollys.

Det skal kunne betjenes. Alt skal kunne nås med tastatur alene, der må ikke være fælder hvor fokus sætter sig fast, og der skal være tid nok til at gøre tingene færdige.

Det skal kunne forstås. Sproget er markeret som dansk, navigationen ligger samme sted på alle sider, og fejlbeskeder siger hvad der er galt og hvordan man retter det.

Og det skal være robust, altså bygget så skærmlæsere og andre hjælpemidler kan læse det, også når de bliver opdateret.

Niveau AA er det der kræves. Niveau AAA er ambitiøst og ikke et lovkrav.

Vi laver en del af de her gennemgange, og listen er forbløffende ens fra butik til butik.

Kontrasten er den vi finder allerflest af. Lysegrå på hvid ser roligt ud i Figma og falder under kravet på 4,5:1, og rettelsen er ét farveskift i temaet.

De to der spærrer mest, er knapper uden navn og fokus der ikke kan ses. Et kurveikon uden tekst er tavst for en skærmlæser, og fjerner temaet fokusrammen fordi den er grim, kan man ikke se hvor man er når man bruger tastatur.

Sprogmarkeringen er den mest oversete. Er siden dansk men markeret som engelsk, udtaler skærmlæseren alting forkert, og det er ét attributskift at rette.

Her er hvor det bliver alvor, både juridisk og kommercielt.

En kunde der ikke kan betjene jeres checkout, kan ikke købe. Det er ikke en teoretisk gruppe, for omkring hver femte dansker har en funktionsnedsættelse af en art, og mange af dem er midlertidige. En brækket arm gør folk til tastaturbrugere i seks uger.

De fejl der oftest spærrer helt, er postnummerfelter der validerer mens man skriver og flytter fokus, betalingsvinduer i en iframe hvor tastaturet ikke kan komme ind, samtykkebannere der fanger fokus, og fejlbeskeder der kun vises med farve.

Samtidig er det arbejde der betaler sig uden loven. Synlig fokus, tydelige fejlbeskeder og labels der bliver stående, hjælper alle. Vi har set fald i formularafbrydelser på tværs af hele brugerskaren efter en tilgængelighedsrunde i checkout, så jeg vil foreslå at I regner det som CRO-arbejde med en lovhjemmel oveni.

I kan komme langt selv på en time, og det er den bedste måde at finde ud af hvor slemt det står til.

Læg musen væk. Gennemfør et køb udelukkende med tabulator, piletaster og enter. Kan I ikke, har I fundet jeres første opgave.

Zoom til 200 procent i browseren og se om teksten ombrydes, eller om noget forsvinder ud af skærmen.

Kør en automatisk test på forsiden, en kategoriside, en produktside og checkout. Lighthouse i Chrome eller axe DevTools tager et minut pr. side. De fanger omkring en tredjedel af problemerne, og det er den tredjedel der er nemmest at rette.

Slå skærmlæseren til. VoiceOver på Mac med cmd+F5, Narrator på Windows med Ctrl+Win+Enter. Prøv at finde et produkt og læg det i kurven. Det er ubehageligt første gang, og det er også dér man forstår hvad der er galt.

Skriv fundene ned med side, problem og hvor slemt det er. Den liste er jeres plan.

En hel del kan løses i temaet eller i administrationen, uden udviklertimer.

Alternative tekster på produktbilleder. Skriv hvad billedet viser, ikke hvad produktet hedder, og spring "billede af" over. Er billedet rent dekorativt, skal alt-teksten være tom, og ikke helt udeladt.

Kontrast. Mørkn den grå tekst indtil den rammer 4,5:1 mod baggrunden. Det er et enkelt farveskift i temaet, og det er tit den ændring der flytter flest fejl på én gang.

Sprogmarkering. Sæt lang-attributten korrekt, og husk afsnit på andre sprog.

Linktekster. Erstat "læs mere" med noget der giver mening når det står alene, for en skærmlæser kan læse alle links på siden op i en liste.

Undertekster på video. Har I produktvideoer uden tekst, er det et krav og ikke en detalje.

Og stop karruseller der kører automatisk, eller giv dem en pauseknap.

Resten kræver at nogen er inde i koden.

Fokushåndtering i modaler og i menuen, så tastaturet bliver inde i det åbne panel og kommer tilbage det rigtige sted når man lukker.

ARIA på det der ikke er almindelige HTML-elementer. En regel værd at holde fast i er at korrekt HTML altid slår ARIA, så et rigtigt button-element er bedre end en div med en rolle.

Fejlbeskeder der annonceres, så en skærmlæserbruger får at vide at noget gik galt, i stedet for at lede efter det.

Synlig fokusindikator i hele temaet, designet så den passer ind i stedet for at blive fjernet.

Og betalingsvinduet. Er jeres betalingsgateway i sig selv utilgængelig, skal I tale med leverandøren, og det er et rimeligt krav at stille. De er selv omfattet af loven.

Loven har en undtagelse for uforholdsmæssig byrde, og den bliver misbrugt.

Den findes for de tilfælde hvor en ændring ville koste ude af proportion med virksomhedens størrelse, eller ændre tjenesten fundamentalt. Den er ikke tænkt som en vej uden om.

Vil I bruge den, skal I kunne dokumentere vurderingen: hvad ville det koste, hvad er jeres omsætning, og hvorfor står de to ting ikke mål med hinanden. Den vurdering skal være skriftlig, og den skal fornys.

Min vurdering er at den sjældent kan bære for de fejl vi finder mest af. Det er svært at argumentere for at en kontrastjustering er en uforholdsmæssig byrde.

Regn med tre poster.

Gennemgangen er den mindste. En struktureret audit af en almindelig webshop med de fire sidetyper tager typisk to til fire dage, og I ender med en prioriteret liste.

Rettelserne svinger mest. Er I på et standardtema i god stand, er det ofte en uge. Er temaet specialbygget og har været igennem flere hænder, kan det blive tre til fire uger, fordi fokus og komponenter skal bygges om flere steder.

Driften er den post folk glemmer. Tilgængelighed forfalder, fordi nye sider, kampagner og apps bliver lagt oven på. Læg en fast gennemgang ind, for eksempel halvårligt, og skriv kravene ind i jeres tjekliste for nye sider.

Et tredje sted der kan spare jer penge: skal I alligevel skifte tema, så vælg et der starter tæt på målet. PrestaShop oplyser at Hummingbird 2.0 dækker over 95 procent af kravene, og det er billigere end at rette et gammelt tema op.

Sådan vil jeg foreslå at I griber det an.

Begynd med den manuelle test på en time, så I kender omfanget i stedet for at gætte.

Ret så kontrast, alt-tekster, labels og sprogmarkering. Det er ofte halvdelen af fejlene, og det kræver ikke en udvikler.

Tag derefter checkout, hele vejen fra kurv til kvittering, med tastatur og skærmlæser. Det er både det juridisk alvorligste og det kommercielt dyreste.

Sæt fokusindikatoren på plads i hele temaet, og få styr på modaler og menu.

Skriv til sidst en tilgængelighedserklæring, hvor I beskriver status og hvad I arbejder på. Den er ikke et krav for private på samme måde som for det offentlige, men den viser at I tager det alvorligt, og den er nyttig hvis nogen klager.

Og læg den halvårlige gennemgang i kalenderen med det samme, ellers sker den ikke.