.dk-domæner skal over til en forhandler: sådan gør I uden at miste mail eller site

Indtil sommeren 2026 kunne I have et .dk-domæne på to måder. Enten administrerede I det selv direkte hos Punktum dk, betalte fakturaen dertil og loggede ind i deres selvbetjening. Eller også lod I en forhandler gøre det hele for jer. Punktum dk kalder det første registranthåndtering og det andet forhandlerhåndtering.

Den første model bliver udfaset. Fra 1. juli 2026 kan nye .dk-domæner kun registreres med forhandlerhåndtering, og domæner der stadig ligger direkte hos Punktum dk, skal have valgt en forhandler senest 30. juni 2028. Punktum dk skriver selv at omkring hver anden registrant allerede havde valgt forhandlermodellen, da ændringen trådte i kraft.

Det vigtigste at forstå er hvad der ikke ændrer sig. I beholder domænet. I har stadig selv brugsretten, og aftalen om brugsretten er stadig med Punktum dk. Det fremgår af vilkårenes version 15, som gælder fra 1. juli 2026: forhandleren handler på jeres vegne, men det er jer der er registrant. Websitet og mailen kører videre, så længe navneserverne og DNS-opsætningen ikke bliver ændret.

Forhandleren overtager det administrative: betaling af den årlige afgift til Punktum dk, opdatering af kontaktoplysninger, skift af navneservere, DNSSEC, overdragelse og opsigelse. Punktum dk beholder den centrale drift af .dk-zonen, registreringsdatabasen, ID-kontrollen af registranter og sikkerheden omkring .dk.

Datoerne står både på Punktum dk's side om den nye model, i vilkårene og i referatet fra forhandlermøderne i oktober 2025.

Domæner I allerede har betalt for i flere år, er ikke ramt af fornyelsesreglen før perioden udløber. Punktum dk skriver at et fem- eller tiårigt domæne er gyldigt i hele perioden, at I ikke bliver opkrævet ekstra når I skifter til forhandler, og at I derefter bliver faktureret ét år ad gangen. I skal stadig vælge forhandler inden fristen, også selv om domænet er betalt flere år frem.

En detalje fra vilkårene der er værd at kende: fornyelse kan tidligst ske to måneder før den nuværende periode udløber.

Punktum dk giver tre begrundelser. Den første er at registranterne skal have ét sted at henvende sig og én faktura, i stedet for at have kontakt med både Punktum dk og en udbyder. Den anden er at Danmark hidtil har haft en model der skilte sig ud fra de fleste andre domæneadministratorer, og at en almindelig forhandlermodel gør .dk mere interessant for internationale forhandlere. Den tredje er sikkerhed: Punktum dk vil bruge kræfterne på infrastrukturen og stille flere krav til forhandlerne.

Ændringen er ikke en ny lov. Domæneloven fra 2014 er en rammelov, og Punktum dk fastsætter selv vilkårene for brugsret efter lovens § 14. Det er dem der er ændret. Bekendtgørelsen om internetdomænet .dk har siden 2020 krævet at forhandlere tilbyder DNSSEC-signering, og at forhandlere uden navneservertjeneste oplyser hvor man kan få det. Det krav gælder nu for alle .dk-domæner, fordi de alle får en forhandler.

NIS2 spiller ind et andet sted. Punktum dk skriver at NIS2 forpligter dem til at offentliggøre virksomheders e-mailadresse i WHOIS, og at adressen derfor ikke må indeholde personoplysninger. Har jeres virksomhed et domæne registreret med en personlig mailadresse som kontakt, er skiftet et godt tidspunkt at rette den til en funktionsadresse.

Det afhænger af hvordan domænet bliver håndteret i dag.

Den anden række er den der snyder flest. Under den gamle model kunne en registrant indsætte en anden person eller virksomhed som betaler eller fuldmægtig. Mange bureauer har stået som betaler eller fuldmægtig i årevis uden at domænet var forhandlerhåndteret. Når fristen nærmer sig, er det registranten, altså jer, der skal tage stilling.

Her er der en del forkerte påstande i omløb, så lad os holde os til kilderne.

Punktum dk flytter jer ikke automatisk til en forhandler. Det står i deres egen FAQ med begrundelsen at valget af forhandler er jeres.

Hvad der sker med de domæner der ikke er flyttet 30. juni 2028, er ikke afgjort. I referatet fra forhandlermøderne i oktober 2025 nævner Punktum dk to modeller: at de resterende domæner flyttes til den forhandler der står for navneserverne, eller at de samlet overdrages til en forhandler der vil tage dem. Den endelige beslutning ligger hos Punktum dk's bestyrelse. I FAQ'en står der kun at registranter, der ikke har skiftet når datoen nærmer sig, vil blive gjort opmærksom på eventuelle konsekvenser eller krav.

Det betyder to ting i praksis. For det første er der ingen grund til at gå i panik, for domænet bliver ikke slukket den 1. juli 2026 eller i morgen. For det andet risikerer I at ende hos en forhandler, I ikke selv har valgt, med priser og vilkår I ikke har set. Det er en dårlig position at forhandle fra.

Det der kan slukke et domæne, er det samme som altid: manglende betaling og manglende ID-kontrol. Bliver en periode ikke fornyet, suspenderer Punktum dk domænet i 30 dage og sletter det derefter. Suspension betyder at domænet frakobles navneserverne, så både website og mail holder op med at virke. Genopretning koster et gebyr, ifølge Punktum dk's FAQ 125 kr. pr. domæne. Fejler en ID-kontrol, bliver domænet også suspenderet og slettet efter 30 dage.

Der er tre steder at kigge, og kun det første giver et sikkert svar.

Punktum dk's selvbetjening. Log ind på selvbetjening.punktum.dk med MitID, e-mail eller bruger-id. Er domænet allerede tilknyttet en forhandler, står det der. Domæner der stadig er registranthåndterede, har menupunktet "Skift til forhandlerhåndtering". Har I flere bruger-id'er fra tidligere år, kan domænerne være spredt på flere logins. Det er det første der skal ryddes op i.

Fakturaen. Kommer fakturaen fra Punktum dk, er domænet registranthåndteret. Kommer den fra en udbyder, er det sandsynligt men ikke sikkert at domænet er forhandlerhåndteret, for udbyderen kan også stå som betaler under den gamle model.

WHOIS. Opslaget hos Punktum dk viser registrant, udløbsdato, registreringsperiode, DNSSEC-status, ID-status og navneservere. Det viser ikke om domænet er forhandlerhåndteret. Navneserverne fortæller hvem der hoster jeres DNS, og det er det Punktum dk selv anbefaler at kigge på, når I skal finde ud af hvem jeres nuværende udbyder er. .dk findes ikke i IANA's RDAP-oversigt, da vi tjekkede, så WHOIS er stadig opslagsværktøjet.

whois -h whois.punktum.dk eksempel.dk

Kig efter linjerne Registrant, Expires, DNSSEC og Nameservers. Står der en anden virksomhed eller en tidligere medarbejder som registrant, har I fundet jeres første opgave.

Punktum dk anbefaler ikke nogen bestemt forhandler og henviser til forhandlerlisten. For mange vil det være naturligt at vælge den udbyder, der allerede har jeres webhotel eller mail. Det er ofte det rigtige valg, men tjek det på de punkter der betyder noget om tre år, ikke kun prisen på første år.

Tjek også at forhandleren står på Punktum dk's forhandlerliste med forhandlerhåndtering. Punktum dk skriver at ikke alle forhandlere understøtter det endnu, og efter Punktum dk's plan kommer der skærpede krav til forhandlerne fra 1. juli 2027. En lille udbyder der ikke vil leve op til dem, er en risiko for jer.

Til sammenligning skriver Punktum dk i sin FAQ at et .dk-domæne koster 72,50 kr. inkl. moms om året hos dem selv. Det er udgangspunktet, når I ser på forhandlerens pris.

Selve skiftet foregår i Punktum dk's selvbetjening og koster ikke noget hos Punktum dk. Det rører ikke navneserverne. Så længe I vælger en forhandler og lader DNS ligge hvor den ligger, mærker websitet og mailen ingenting.

1. Log ind på selvbetjening.punktum.dk med MitID, e-mail eller bruger-id.
2. Find domænet på listen, tryk "Vælg" og derefter "Skift til forhandlerhåndtering".
3. Se om domænet allerede har en tilknytning til en forhandler. Det kan være den der står som navneserveransvarlig, altså teknikken bag website og mail, eller den der står som betaler.
4. Vælg forhandleren. Kan den tage imod direkte, sætter I flueben ved "Ja, jeg er indforstået med at…" og trykker "Gennemfør flyt hos forhandler". Kan den ikke, får I en autorisationskode, også kaldet AuthID eller EPP-kode, som I giver til forhandleren.
5. Forhandleren gennemfører skiftet. Hvor lang tid det tager, er forskelligt. Nogle gør det med det samme, andre opretter jer som kunde først.

Autorisationskoden er gyldig i 14 dage. Bliver den ikke brugt, kan I bare lave en ny. Behandl den som en adgangskode og send den kun til den forhandler, I har valgt.

Tre ting kan stoppe processen. Der kan ikke laves en kode, hvis der ligger en ubetalt faktura på domænet, eller hvis domænet er låst på grund af konkurs, likvidation, fusion eller dødsbo. Betaler I via Betalingsservice, kan en faktura stå som ubetalt i nogle dage efter pengene er trukket. Punktum dk skriver at det typisk løser sig fra den 12. i måneden.

Planlæg derfor skiftet væk fra fornyelsestidspunktet. Gør det i god tid før den næste faktura, eller når den er betalt og registreret.

Har I mange domæner, skal skiftet gennemføres for hvert domæne. Lav en liste først, så I kan krydse af.

De fleste problemer vi ser ved domæneflytninger, skyldes at to forskellige ting bliver blandet sammen.

Forhandleren, eller registraren, er den der administrerer registreringen: betaling, kontaktoplysninger og hvilke navneservere domænet peger på.

DNS-hosten er den der kører de navneservere, som svarer på spørgsmålet "hvor ligger eksempel.dk, og hvor skal mailen hen?". Det er her jeres records ligger: A-record til webserveren, MX til mailen, TXT til SPF og verifikationer og så videre.

Det kan være samme firma, men det behøver det ikke. Mange har domænet hos én udbyder og DNS hos en anden, fx hos et CDN eller hos det firma der hoster websitet. Kan I ikke huske forskellen, så slå ordet DNS op i ordbogen.

Derfor findes der to slags skift:

• Kun forhandlerskift. Navneserverne bliver hvor de er. Ingen risiko for website og mail. Det er det, Punktum dk beskriver i deres guide.
• Forhandlerskift og nye navneservere. Typisk fordi den nye forhandler tilbyder DNS-hosting, og I vil samle det hele. Her skal hele zonen flyttes, og det er her der går noget galt.

Vores råd er at gøre det i to omgange. Skift først forhandler og lad navneserverne være. Når det er på plads, flytter I DNS, hvis I vil, som et selvstændigt projekt med sin egen plan.

Den nye DNS-host har kun de records, I selv lægger ind. Det der ikke kommer med, holder op med at virke. Websitet opdager I hurtigt. En manglende DKIM-nøgle eller en verifikations-record til Microsoft 365 opdager I måske først efter flere uger.

Trin 1: Lav et komplet inventar. Eksportér zonen fra den nuværende DNS-host, hvis den kan. Mange kan eksportere i zonefil-format. Kan den ikke, så tag skærmbilleder af hele DNS-panelet. Supplér med opslag udefra, så I ser det der faktisk bliver svaret:

dig +short NS eksempel.dk
dig +short A eksempel.dk
dig +short AAAA eksempel.dk
dig +short CNAME www.eksempel.dk
dig +short MX eksempel.dk
dig +short TXT eksempel.dk
dig +short TXT _dmarc.eksempel.dk
dig +short CNAME selector1._domainkey.eksempel.dk
dig +short TXT google._domainkey.eksempel.dk
dig +short CAA eksempel.dk
dig +short SRV _autodiscover._tcp.eksempel.dk
dig +short DS eksempel.dk

Selektor-navnene til DKIM afhænger af mailsystemet. Microsoft 365 bruger typisk selector1 og selector2, Google Workspace typisk google. Nyhedsbrevsværktøjer, CRM-systemer og bookingsystemer har deres egne. Find dem i opsætningen hos hver leverandør, for de kan ikke gættes udefra.

Det I leder efter:

• A og AAAA for domænet og alle subdomæner: www, shop, mail, staging, gamle kampagnesider.
• CNAME til tredjepartstjenester: helpdesk, nyhedsbrev, landingssider, sporingsdomæner.
• MX med prioriteter, præcis som de står.
• TXT med SPF, DMARC og verifikationer fra Google, Microsoft, Meta, Apple og andre. Verifikations-records ligner tilfældige tekststrenge. De skal med alligevel.
• DKIM som TXT eller CNAME under _domainkey.
• CAA, hvis der er nogen. Står der CAA-records, må kun de nævnte certifikatudstedere udstede certifikater til domænet. Uden CAA må alle. Det betyder at en kopieret CAA-record kan stoppe et nyt certifikat, hvis den nye host bruger en anden udsteder.
• SRV til fx Microsoft Teams, SIP-telefoni eller autodiscover.

Trin 2: Sænk TTL. Et par dage før skiftet sænker I TTL på de vigtigste records hos den nuværende host, fx til 300 sekunder, så en fejl ikke hænger i cachen i timevis. Vent mindst den gamle TTL, før det har virkning. Navneserver-delegeringen i selve .dk-zonen kan I ikke ændre TTL på. Da vi slog den op 2. oktober 2026, var den 86.400 sekunder, altså et døgn.

Trin 3: Byg zonen hos den nye host og test den, før I skifter. Spørg den nye navneserver direkte og sammenlign med den gamle:

dig @ny-ns1.udbyder.dk eksempel.dk MX +short
dig @gammel-ns1.udbyder.dk eksempel.dk MX +short

Svarene skal være ens for hver eneste record på listen. Punktum dk kræver også at de nye navneservere er registreret hos dem og svarer autoritativt for domænet, før et skift kan gennemføres.

Trin 4: Skift navneservere. Ved forhandlerhåndtering er det forhandleren, der gør det.

Trin 5: Lad den gamle zone køre videre. Resolvere rundt om i verden kan have den gamle delegering i cachen i op til et døgn. Sig ikke den gamle DNS-hosting op, før der er gået nogle dage, og alt er testet.

DNSSEC signerer svarene fra jeres navneservere, så en resolver kan kontrollere at de ikke er forfalskede. Punktum dk registrerer en DS-record i .dk-zonen, som peger på jeres nøgle. Passer DS-recorden ikke til den nøgle den nye host signerer med, eller signerer den nye host slet ikke, får validerende resolvere en fejl, og domænet er reelt nede for dem.

Punktum dk's procedure for DNSSEC siger at eksisterende nøgler bliver fjernet, når navneserverne på et signeret .dk-domæne skiftes, og at DNSSEC er afbrudt indtil den nye navneserveransvarlige melder nye nøgler ind. Det hjælper, men det fjerner ikke risikoen helt. En resolver der har den gamle DS-record i cachen, kan nå at spørge de nye, usignerede navneservere. Da vi slog det op, havde DS-records i .dk-zonen en TTL på 7.200 sekunder, altså to timer.

Den sikre rækkefølge, når DNS skal flytte:

1. Tjek om domænet er signeret. WHOIS viser det under DNSSEC, og dig DS eksempel.dk +short viser DS-recorden.
2. Slå DNSSEC fra hos den nuværende host, eller bed forhandleren fjerne DS-recorden. Lad zonen være signeret hos den gamle host imens.
3. Vent mindst et døgn, så gamle DS-records er ude af cachen alle steder.
4. Skift navneservere.
5. Når den nye host svarer korrekt, slå DNSSEC til der, og få DS-recorden meldt ind hos Punktum dk via forhandleren.
6. Test med et DNSSEC-analyseværktøj, at kæden er grøn.

Skifter I kun forhandler og ikke navneservere, sker der ingenting med DNSSEC.

Er domænet ikke signeret i dag, er flytningen en god anledning til at slå det til. Punktum dk opfordrer alle til det, og forhandlerne er forpligtet til at tilbyde det eller fortælle hvor I kan få det.

Test de ting der giver jer penge og henvendelser, ikke kun forsiden.

• Mail ind. Send fra en ekstern adresse til flere af jeres adresser, også fællespostkasser og aliaser.
• Mail ud. Send til en Gmail- og en Outlook-adresse og læs headeren. Der skal stå pass ved SPF, DKIM og DMARC.
• Nyhedsbreve og systemmails. Ordrebekræftelser fra webshoppen, mails fra CRM og nyhedsbrevsværktøj. De bruger ofte deres egne DKIM-records.
• HTTPS. Åbn domænet med og uden www og tjek at certifikatet er gyldigt. Fornyes certifikatet automatisk via DNS-validering, så tjek at det også kan fornyes hos den nye host.
• Redirects. Gamle domæner og kampagnedomæner der peger videre, skal stadig gøre det.
• Formularer. Udfyld kontaktformularen og tjek at mailen kommer frem. Formularer sender ofte via en tredjepart.
• Verifikationer. Kig i Google Search Console, Microsoft 365, Meta Business og Google Workspace efter advarsler om ikke-verificerede domæner.
• Subdomæner. Gå listen fra inventaret igennem en for en.

Gentag mailtesten efter et døgn, når de fleste caches er udløbet. Hvis noget først fejler dagen efter, er det næsten altid en record der ikke kom med.

Mange domæner. Lav et regneark med domæne, registrant, udløbsdato, betaler, navneservere, DNSSEC og hvad domænet bruges til. Domæner der ikke bruges til noget, er en mulighed for at rydde op. Domæner der bruges til redirects, er dem der bliver glemt.

Domæner i private navne. Står en ejer, en direktør eller en medarbejder som registrant på virksomhedens domæne, så er det personen der har brugsretten, ikke virksomheden. Det er en risiko ved ejerskifte, sygdom eller når folk stopper. Overdrag domænet til virksomhedens CVR-nummer. For registranthåndterede domæner sker det i selvbetjeningen under "Overdrag til ny registrant", og den nye registrant skal acceptere via mail og gennemgå ID-kontrol. Overdragelse kan ikke ske med en ubetalt faktura. Ved en overdragelse fortsætter den forudbetalte periode.

Domæner registreret af et tidligere bureau eller en freelancer. Tjek WHOIS. Står bureauet som registrant, ejer bureauet domænet, og I skal have det overdraget. Står I selv som registrant, og bureauet kun som betaler eller fuldmægtig, er det jeres domæne, og I kan selv skifte. Under forhandlerhåndtering kan der ikke oprettes fuldmægtig- og betalerroller, så den slags adgang skal fremover gå gennem forhandleren.

Virksomheden har ikke MitID. Punktum dk henviser til at økonomiafdelingen ofte har et administrator-MitID. Ellers kan det oprettes via MitID Erhverv. Det tager tid, så start i god tid.

Ophørte selskaber. Står domænet på et CVR-nummer der er ophørt, skal det overdrages til et aktivt selskab eller en person, før I kommer videre.

Udløbne betalingskort. Punktum dk tilbyder automatisk korttræk. Udløber kortet, fejler fornyelsen, og domænet bliver suspenderet. Det samme kan ske hos en forhandler. Tjek kortet, og læg fornyelsesdatoerne i en kalender der ikke tilhører én person.

Domæner med en kontaktmail der indeholder et navn. Er registranten en virksomhed, bliver mailadressen offentliggjort i WHOIS, og den må ikke indeholde personoplysninger. Skift fx til domaener@ eller it@.

Før skiftet:

• Find alle .dk-domæner og alle bruger-id'er hos Punktum dk.
• Tjek registrant, udløbsdato og navneservere i WHOIS for hvert domæne.
• Ret ejerskab, så virksomhedens domæner står på CVR-nummeret.
• Ret kontaktmail til en funktionsadresse uden personnavn.
• Betal åbne fakturaer og vent til de er registreret.
• Vælg forhandler ud fra fornyelsespris, DNS, DNSSEC, adgangsstyring og exit.

Selve skiftet:

• Vælg "Skift til forhandlerhåndtering" i selvbetjeningen for hvert domæne.
• Giv autorisationskoden til forhandleren inden for 14 dage.
• Bekræft hos forhandleren at domænet står hos dem, og at fornyelse og betaling er sat op.

Hvis navneserverne også skal skifte:

• Eksportér zonen og lav et komplet inventar.
• Sænk TTL et par dage før.
• Byg zonen hos den nye host og test den direkte mod de nye navneservere.
• Slå DNSSEC fra og vent mindst et døgn, hvis domænet er signeret.
• Skift navneservere.
• Slå DNSSEC til igen hos den nye host.
• Test mail, HTTPS, redirects, formularer og verifikationer. Gentag næste dag.
• Behold den gamle DNS-hosting i nogle dage.

Skiftet af forhandler kan I sagtens gøre selv. Er der også DNS, mail og flere systemer involveret, hjælper vi gerne med inventaret, flytningen af zonen og testen bagefter. Vi er ikke .dk-forhandler og registrerer ikke domæner, men vi arbejder med DNS hver dag som en del af hosting og drift. Mere om vores arbejde med websites finder I under web, og vil I have os til at kigge på jeres opsætning, så skriv til os. Har I også brug for at få styr på resten af sikkerheden, så læs hvad I selv kan gøre for sikkerheden på jeres hjemmeside.

• Punktum dk: Information til dig om dit .dk-domænenavn (den nye model)
• Punktum dk: Sådan skifter du dit .dk-domænenavn til forhandlerhåndtering
• Punktum dk: I dag træder vores nye administrationsmodel i kraft (1. juli 2026)
• Punktum dk: Nu er det tid for registranter af .dk-domænenavne at vælge en forhandler (14. september 2026)
• Punktum dk: Vilkår for brugsret til et .dk-domænenavn, version 15
• Punktum dk: Samarbejde mellem forhandlere og Punktum dk
• Punktum dk: Summary, registrar meetings October 2025 (PDF)
• Punktum dk FAQ: Hvad hvis jeg ikke ønsker at blive forhandlerhåndteret?
• Punktum dk FAQ: Bliver prisen på mit .dk-domænenavn ændret og dyrere hos en forhandler?
• Punktum dk FAQ: Hvad gør jeg i fremtiden, hvis jeg vil klage over en forhandler?
• Punktum dk FAQ: Hvad er forskellen på en registrant, fuldmægtig og betaler?
• Punktum dk FAQ: Hvorfor er mit domæne suspenderet, og hvordan genoprettes det?
• Punktum dk FAQ: Hvordan overdrager jeg et domænenavn?
• Punktum dk: Procedure for sikkerhedsforanstaltninger, DNSSEC (version 2.3)
• Punktum dk: Procedure for skift af navneservere (version 2.3)
• Punktum dk: Hvad betyder NIS2 for virksomheder med .dk-domæner?
• Punktum dk: Domæneloven
• Bekendtgørelse nr. 44 af 14. januar 2020 om internetdomænet .dk (PDF via Punktum dk)
• IANA: Bootstrap Service Registry for Domain Name Space (RDAP)
• RFC 8659: DNS Certification Authority Authorization (CAA) Resource Record

Kilderne er tjekket 2. oktober 2026. TTL-værdierne er slået op direkte på .dk-navneserverne samme dag. Hvad der sker med domæner, der ikke er flyttet 30. juni 2028, var ikke besluttet, da vi skrev artiklen. Tjek Punktum dk's side om den nye model for den seneste udmelding.